Nyheder

 Generalforsamling MMCK 2022

2. Formandens beretning.

Endnu en gang velkommen til ordinær generalforsamling i MMCK 2022.

Det er dejligt at se at så mange har lyst til at deltage.

Starten af sæson 21 var jo som bekendt præget af restriktioner og retningslinjer, ikke så stramme som 2020, men de var der.  

Vi fik afholdt nogle gode arrangementer med løb på trods af de restriktioner, faktisk formåede vi at afholde 5 løb sidste år. Var det for mange, nej ikke hvis i spørger mig. For vi kan godt bruge pengene.

Men i den kommende sæson skal vi ikke afholde så mange løb.

Vi har finalen i cuppen før sommerferien og en kids cup. Og så har vi lovet Peter at ham og hans Classic cross gutter skal have en afdeling af deres løb hos os. Vi glæder os til den kommende sæson.

 I 2021 havde vi hyret nogle trænere ude fra til vores klub træning, der var god tilslutning til de fleste træninger, og det vil vi fortsætte med i denne sæson.

Vi har afholdt klub mesterskab, desværre med et par aflysninger på grund af vejret. Vi kom lidt sent i gang sidste år, og sammen med den hård pakkede løbskalender grundet covid var det svært at finde dage til de sidste afdelinger.

 I 2021 kunne vi igen afholde klubfesten, det gjorde vi i november. Det blev jo som bekendt afholdt i midt Mors sport, med rigtig fin deltagelse. En god aften med noget godt mad og fint kagebord, traditionen tro var der selvfølgelig amerikansk lotteri med mange fine gaver sponseret af vore sponsorer og flere lokale virksomheder.   

Sidste år fortalte jeg at, jeg arbejdede på et klubsamarbejde MMX som blev søsat sidste år. Det stak af. Det blev ikke det som Bent Søgård og mig havde håbet og drømt om. Og vi valgte derfor at meddele de øvrige klubber i MMX-samarbejdet at vi ikke længere ønskede at være en del af det.

I stedet har vi sat vores nye skib i vandet. Som kun er et samarbejde mellem TMCK og MMCK. Kaldet Thy/Mors klubsamarbejde.

For de af jer som ikke ved det, er det et samarbejde mellem de to klubber hvor man kan tegnet et medlemskab i enten TMCK eller MMCK med et tillæg som gør at man er medlem begge steder på lige fod som øvrige medlemmer. Prisen kommer jeg ind på lidt senere.

En anden ting som jeg også fortalte sidste år var at vi arbejdede på er Eyetrack.  Det er vi endelig kommet i mål med, næsten da i hvert fald. Vi har bestilt anlægget i Italien, og de første ting er blevet leveret. Nu skal vi bare have det installeret når det sidste det kommer. Der er bestilt til seks hop. Og vi går i gang så snart vejret tillader det, så vi forhåbentlig kan være klar til test i maj.

 Hvis nogle af jer har været inde og se i kalenderen på hjemmesiden, har i nok set at vi allerede nu har lagt alle datoer ind for kommende sæson. Vi har prøvet at prøvet at koordinere med TMCK s kalender så vi ikke holder klubtræning samme tid. Det skarpe øje vil se at det er den første onsdag i måneden der er klubtræning, klubmesterskab er også allerede nu lagt fast, det er midt i måneden. og alle træninger og klubmesterskaber oprettet under event.   

 Til slut vil jeg gerne sige tak til bestyrelsesmedlemmerne for det store stykke arbejde i har lagt i klubben.

Ikke mindste skal der lyden en stor tak til alle MMCK’er som også lægger et stort stykke frivilligt arbejde i klubben – uden jer kunne det slet ikke lade sig gøre.”

 

3. Udvalgenes beretning.

Baneudvalg:  

Løbsudvalg.

Løbsudvalget det er Claus Block og mig der sidder i den.

Som tidligere nævnt så har vi ikke så mange løb i år som vi havde sidste år.

Hold i dag
Instagram
Vi takker vore sponsorer